Rævejagt.

Her beskrives hvad rævejagt (radio-orienteringsløb eller Fox Hunt) er for noget. Beskrivelsen er delt op i afsnit. Du kan vælge at læse det hele fra top til bund, eller vælge det emne du lige mangler viden ved at klikke på menu-linjerne herunder.

Hvad er rævejagt, og hvornår begyndte det i Danmark? Hvordan deltager man i en rævejagt? Hvordan ser en ræv ud? Hvilke frekvenser sender ræven på? Hvad er en rævemodtager? Hvordan lyder rævesenderen i hovedtelefonerne? Hvordan pejler man en rævesender? Hvordan senser man? Hvordan foregår en rævejagt? Hvornår er der rævejagter? En vinterjagt med høj sne, for længe siden. Simpel rævemodtager 160 meter rævesendere bygget i Esbjerg afdeling. 80 meter rævesendere bygget af OZ1KVB. NYT 80 meter rævemodtager bygget af OZ1KVB. NYT Links til andre sider med info om rævejagt. Til www.OZ1LN.dk

Hvad er rævejagt, og hvornår begyndte det i Danmark? Her er definitionen fra EDRs rævejagts reglement: Radiopejleorientering går ud på ved pejling at finde 1 eller flere skjulte sendere i terrænet ved hjælp af pejlemodtagere. De skjulte sendere kaldes for ræve, og radiopejleorientering kaldes i daglig tale for rævejagt. Ifølge dansk wikipedia.org KLIK HER blev den første rævejagt i Danmark afholdt den 6. september 1936 på 80 meter. En omtale af denne 1. jagt i Horns herred findes i OZ 1936 september side 151. 19 mænd og kvinder i 6 hold Jagt 2 i Horns herred 4. oktober på 80 meter med 11 hold, omtale OZ oktober 1936 side .. Mere omtale af jagt 2 i OZ november 1936 side 185 Store fynske 160 meter 6. juni 1937, invitation OZ maj 1937 side 76 Sjællandsjagt 30. maj 1937 på 160 meter (1730 kHz) OZ juni 1937 side 98: omtale af sjællandske jagt OZ juni 1937 side 99: omtale af fynske jagt Video Rævejagt 1938. KLIK HER (spring reklamerne over) Der er beskrivelse af de første modtagere i OZ 1936 august side 122 og OZ 1938 januar side 4. Du finder de gamle numre af OZ ved at gå ind på EDRs hjemmeside www.EDR.dk Vælg "Foreningen" i menuen, i kolonne "Litteratur" klikkes på "OZ 1927-2019", vælg årstal og nummer. Også ikke-EDR-medlemmer kan se de ældre numre af OZ på denne måde. Til top af siden.

Hvordan deltager man i en rævejagt? Alle lokalafdelinger af EDR samt EDR's Rævejagtsudvalg må arrangere rævejagter, der er åbne for alle foreningens medlemmer. Der udlægges en eller flere ræve i et forud aftalt kortområde. Hvert hold skal bruge pejlemodtager, kompas, nøjagtigt (digital) ur og kort over området. Der skal også bruges lineal og tegneredskaber med flere farver, helst vandfaste. Der må kun være 1 modtager på hvert hold, og et hold må ikke dele sig til flere positioner samtidigt. Der er flere regler for hold og jæger, de ses i EDRs rævejagts reglement. Se link til OZ7FOX nederst på siden. Til top af siden.

Hvordan ser en ræv ud? En ræv består af sender, styrekredsløb, batteri, antenne og jordledning. Elektronikken er samlet i en vandtæt kasse. Til jagter på 160 meter og 80 meter skal antennetråden føres lodret mindst 3 meter op fra senderen. Der bruges et spyd til at give jordforbindelse. Rævesenderen kan stå helt synligt i skovbunden. Billedet viser en af EDR Esbjergs automatiske rævesendere. Den kan også gemmes, så den er svær at få øje på. På billedet herunder ses antennen gå skråt op til højre. Der er regler for hvordan ræven skal opsættes, se EDRs rævejagts reglement. Se link til OZ7FOX nederst på siden. Jægerne registrerer sig ved ræven. Måden man registrerer sig på bestemmes af arrangøren. I Esbjerg bruges (2022) afrivning af en seddel med ankomstnummer, som holdet afleverer til løbsledelsen, når jagten er slut. Registrering kan også være elektronisk eller på anden måde, afhængigt af arrangørens udstyr. Til top af siden.

Hvilke frekvenser sender ræven på? EDR har tilladelse til at bruge følgende frekvensbånd til rævejagt : 160 meter, kun frekvens 1825 kHz 80 meter, frekvenser 3580 kHz (ræve) og 3555 kHz (mål-beacon) 2 meter, frekvenser 144,7375 MHz (ræve) og 144,810 MHz (mål-beacon) 70 cm (frekvenser ikke specificeret) Højeste sendeeffekt er 10 watt. Der skal bruges kaldesignal OZ7FOX. ( I "gamle dage" var kaldesignalet OZ7RÆV) Til top af siden.

Hvad er en rævemodtager? En rævemodtager (også kaldet en rævesax) er en radiomodtager, som kan modtage på rævesenderens radiofrekvens. I Esbjerg afholdes rævejagterne på 160 meter, frekvensen 1825 kHz. I andre områder benyttes mest 160 meter, men også 80 meter eller 2 meter. Modtageren anvender en retningsfølsom antenne. Det kan være en ferritantenne eller en rammeantenne. Der er ofte også en senseantenne, som kan være en simpel tråd eller en teleskopantenne. Man lytter med hovedtelefoner. Til top af siden.

Hvordan lyder en rævesender i hovedtelefonerne? På dette lydklip høres hvordan det lyder når man lytter til rævesenderne: KLIK --> Lyt til 4 ræve. (tid ca. 4,5 minut) (åbner i et nyt vindue) Første ræv starter 5 sekunder inde i lydklippet med kaldesignal OZ7FOX efterfulgt af bogstav A (prik streg). Derefter en lang streng, kaldesignal og bogstav A, en lang streg, kaldesignal og bogstav A. Efter et par sekunders pause sender anden ræv i samme mønster, blot med bogstav U (prik prik streg). Efter et par sekunders pause sender tredje ræv i samme mønster, blot med bogstav V (prik prik prik streg). Efter et par sekunders pause sender tredje ræv i samme mønster, blot med bogstav H (prik prik prik prik). Derefter en pause på 1 minut, og så starter det hele forfra. Det høres tydeligt i lydklippet at ræv 3 er svagere og derfor (rimeligvis) længere væk end de andre. Lydklippet er fra en rævejagt den 20. august 2021. Man behøver ikke at kunne morse for at afgøre hvilken ræv man lytter til. Det er kun nødvendigt at tælle prikkerne i bogstavet efter kaldesignalet. Har man et nøjagtigt ur kan man afgøre hvilken ræv man hører ud fra minuttallet. Hvis der er mere end 4 ræve bruges morsetegnene 5, N, D eller B efter kaldesignalerne. Til top af siden.

Hvordan pejler man en rævesender? Med modtageren tændt og hovedtelefonerne på kan man høre rævenes morsesignaler. Når modtagerens antenne drejes langsomt rundt kan man høre at signalets styrke ændres. Når signalet er minimum har man en retning til senderen. Tegningen herunder viser en ferritstangsantenne. Den er mindst følsom i ferritstangens længderetning. Når man pejler til minimum styrke er senderen i ferritstangens længderetning. Grønne pile. Ved en rammeantenne er retningen drejet 90 grader. Bemærk at der er 2 retninger, forskudt 180 grader (en halv omgang) KLIK her for at lytte til pejling. (varer 11 sekunder) (åbner i et nyt vindue) I lydklippet høres ved sekund 2 og sekund 8 hvordan signalet bliver svagere og eventuelt forsvinder helt, når modtageren bliver drejet en hel omgang. Pejleretningen hvor signalet er svagest tegnes ind på kortet. Til top af siden.

Hvordan bestemmer man hvilken retning der er den rigtige ? Det er muligt ved sensning at afgøre hvilken af pejlingens 2 retninger der er den rigtige. Hertil bruges senseantennen. Senseantennen er en antenne der modtager lige godt fra alle retninger (en lodret stavantenne eller ledning). Når man kobler senseantennen sammen med pejleantennen sammenlægges de to antenners retningsdiagrammer. Som resultat får man et 8-tals diagram, hvor de to halvdele ikke er lige store. Med lidt held og øvelse kan man med senseantenne opnå en pejling som kun har 1 retning. Tegningen herunder. Sensning kræver træning med den aktuelle modtager. Ikke alle modtagere er ens. Sensning er ikke så vigtig ved de første langdistance-pejlinger i en jagt, men meget vigtig i nærkamp. Til top af siden.

Hvordan foregår en rævejagt? Holdene (jægerne) placerer sig før jagtens start på forskellige gunstige punkter i området. Et gunstigt sted kan være ved en vejkant, fri for luftledninger, elhegn og andet, som kan forstyrre pejlingen. Stedet skal være nemt at finde på kortet (vejkryds eller lignende). Startstedet markeres på kortet, som placeres rigtigt i forhold til nord. Her er en serie billeder fra en jagt med 3 ræve. Denne demo-jagt starter kl 18.30, og rævene sender efter tur et minut hver fra 18.30, 18.31 og 18.32. Der tegnes streger på kortet efter pejling af hver ræv. Stregerne tegnes med forskellig farve. Startstedet er markeret med en rød prik. Efter kl. 18.32 vil kortet se ud som vist herunder. Holdet skifter pejlested (gul prik), og er klar til at pejle igen kl. 18.35. Rævene sender 18.35, 18.36 og 18.37. Retningsstregerne tegnes på kortet, og der kommer kryds ved hver farve. Nu har man så en mening om hvor rævene ligger, nemlig ved krydsningerne af rævenes retningsstreger. Holdet vælger at gå efter de røde stregers kryds (ræv A) Holdet pejler ikke på 3. udsendelse kl. 18.40, men skynder sig til det nyt pejlested (blå prik) tæt ved det røde kryds. Der pejles kun efter ræv A ved 4. udsendelse kl. 18.45. Det var en god pejling, og holdet skynder sig tættere på de røde kryds. Pejling fra det ny sted (sort prik) kl. 18.50. Signalet er meget kraftigt, så vi er tæt på. Jægeren løber nu ned til hjørnet ved næste sti mens han pejler. Jægeren pejler stadigvæk mens han løber ind på stien. Pejlingen drejer ind mellem træerne. Lidt længere hen ad stien drejer pejlingen vinkelret på stien, men minuttet er gået, og der kan ikke pejles mere nu. Men ud fra de tidligere pejlinger må ræven være lige inde i det lille område. Ræven er derinde i den mørke skov, det er kun et spørgsmål om at gå ind og få øje på antennen eller selve senderkassen. Måske kræver det endnu en pejling helt tæt på, når A-ræven sender igen ... Når A-ræven er fundet skal holdet hurtigt til næste ræv. På vejen kan man eventuelt lave en pejling mere på ræv U. Dette gentages indtil holdet har fundet alle ræve, eller indtil jagten er færdig. En jagt kan vare op til 4 timer, afhængigt af antallet af ræve. Til sidst mødes man ved et aftalt sted, og jagtens oplevelser genfortælles, mens man eventuelt regulerer væskebalancen. Til top af siden.

Hvornår er der rævejagter? Rævejagter afholdes normalt af interessegrupper i lokalområdene, men der er også regions- og lands-mesterskaber. Måske en EDR afdeling i dit nabolag har rævejagtstider på sin hjemmeside. I Esbjerg området blev der tidligere i mange år arrangeret rævejagter. Der blev vekslet mellem gå-jagter og bil-jagter, og der var rævejagter hele året, også mellem jul og nytår. Der var kun 1 rævesender til rådighed, og den var med radiorør, stor og tung, med et bilbatteri som strømkilde. Senderens strømforsyning omdannede batteriets spænding til ca. 200 volt ved hjælp af en mekanisk vibrator. I stille vejr kunne vibratorens brummelyd høres, når man var helt tæt ved ræven, og det gav lidt hjælp til jægeren. Udsendelserne skete manuelt med morsenøgle, så der måtte være en person gemt ved senderen. På varme sommerdage med masser af fluer og myg var det en plage at være ræv, og om vinteren frøs ræven. Ræven skulle jo ligge helt stille for ikke at gøre det for nemt for jægerne. I Esbjerg var der dog en længere periode uden rævejagter. Men den 21. august 2007 blev der afholdt prøve-gåjagt i Marbæk (Sjælborg) plantage, med en nybygget Mikkeline rævesender med PIC-styret tidsautomatik. Dette skabte ny interesse for rævejagter i området, og der blev bygget 4 automatiske sendere og flere modtagere. Senderne kan lægges ud flere timer før jagten, og kræver ikke betjening. Nu foregår alle jagter til fods, og der skiftes mellem flere forskellige skove/plantager i nærheden af Esbjerg. Det giver større udfordinger, når jægerne ikke kender områderne så godt. Følg linken nederst på siden for at se beskrivelse af Esbjerg-rævesenderne. Herunder billeder fra rævejagter i Esbjerg, før og nu. OZ3IR som ræv. (klip fra OZ juni 1978) Jægerne OZ1LN og OZ6LW pejler. OZ9NJ pejler. OZ1LN, OZ1BPP og OZ5QD. Til top af siden.

En vinterjagt med høj sne, for længe siden. På en bil-vinterjagt, som de gamle rævejægere i Esbjerg-området tydeligt husker, var OZ7LZ og OZ7BE ræve. Det var dengang udsendelserne skete manuelt med morsenøgle, så der skulle være en mand ved senderen. OZ7LZ havde dagen før parkeret sin bil 2, en ældre folkevogn, i et levende hegn ved hovedvej 11 nær Ølufvad. Om natten blev det meget koldt og det sneede kraftigt, så sneen lå meterhøjt på vejene. En flok biler med jægere måtte køre bag sneploven på Gl. Lifstrupvej hele vejen fra hovedvej 12 til Ølufvad. Der var snefygning, og hovedvej 11 var meget glat og det var svært at gå og køre. Pejlingerne var gode og kraftige, men det var svært at få øje på ræven, fordi folkevognen var efter nattens heftige snefald helt gemt i en stor snedrive. Da ræven endeligt blev fundet, og jagten var slut var rævene meget kolde. Der var jo ingen varme i bilen, det ville have afsløret dem. De fleste biljagter blev afsluttet med et møde på Tarp kro, hvor vi fik kaffe og franskbrød med stærk ost OG SENNEP. På gå-jagterne var der medbragt brød og drikkevarer. Til top af siden.

En simpel hjemmebygget rævemodtager. På ovenstående billeder kan ses, hvor lidt der skal bruges i en simpel pejlemodtager. På billedet til venstre ses modtageren udefra. Drejeknappen er frekvensindstilling. De tre små skydeknapper er : Dæmpning, Sense, Senseantenne til/fra. Antennen, som er en ferritstang med viklinger, ligger skærmet inde i det firkantede rør øverst. Ledningen, der hænger ud til højre, er senseantennen. På billedet til højre ses hele indmaden. Modtageren er af Direct-conversion-typen, og opbygget på tre små print 5x5 cm. Øverst oscillatoren med varicap-afstemning. Nederst til højre HF-trinnet. Nederst til venstre detektortrin og 2 trin lavfrekvensforstærkning. Helt til venstre ses lidt af en stor elektrolytkondensator, som hjælper på stabiliteten, når batterierne er ved at være slidt. Skulle den bygges i dag er det nok fornuftigt at vælge transistorer med bedre HF egenskaber. Ideen til modtageren stammer fra OZ Maj 1968 side 159, oprindeligt beskrevet af SM5BZR som 80 meter rævemodtager. OZ's tekniske redaktør OZ7AQ har oversat til dansk. Samme konstruktion beskrives i OZ April 1972 side 135 af OZ9QW, som angiver vikledata til 160 meter. Jeg har lavet nyt printudlægning, varicap-afstemning af oscillatoren, og ændret på dæmpe-metoden, idet jeg har udeladt omskifter og de 3 modstande i dæmpeledet. I stedet afbrydes forsyningsspændingen til HF-trinnet. Jeg har også lavet en krydsomkobling på ferritstaven, så det er nemmere at sense. Denne type modtager blev brugt af flere jægere i Esbjerg i 1970'erne. Der var også rigtige superheterodynmodtagere igang, nogle med rammeantenne i stedet for ferritstang. Der er konstrueret mere avancerede modtagere til selvbyg. Se på linken herunder en beskrivelse af det byggesæt der blev anvendt i Esbjerg i 2010. Til top af siden.

160 meter rævesendere bygget i Esbjerg afdeling. Senderdelen i Esbjerg afdelings rævesendere er ganske simpel, Mikkeline, beskrevet af OZ1FSM. Diagram herunder. Den nødvendige 5 volt regulator 7805 er ikke vist på dette diagram. Oscillator og driver dannes af en IC 74HC4049, og PA transistoren er en BD135 eller lignende. PA-transistoren skal have en god køleplade. Nøgling sker ved at give IC 74HC4049 stel med transistor BC115. Det betyder at der ikke er sving i oscillatoren i nøglepauserne, og altså heller ingen signal at pejle på. I andre sendere kører oscillatoren også i nøglepauserne, og man kan pejle i pauserne, hvis man er tæt nok på ... Justering til max output sker med en DUMMY LOAD, som er en modstand på 470 ohm (1watt) i serie med 68pF. Dette ligner en standard ræveantenne, og denne afstemning virker ved alle former for antenner, iflg OZ1FSM. Afprøvet i Esbjerg afdeling på masser af rævejagter med 4 ræve gennem flere år uden problemer. Der findes mange lignende konstruktioner på nettet, med andre (nyere og bedre?) PA transistorer. Automatikken fra den oprindelige konstruktion er ikke monteret på printet. I stedet bruges OZ1LNs automatik. På billede herunder ses senderen monteret på den ene side af en vinkelplade, som er skruet på forpladen. Kondensatoren helt til venstre er en del af test DUMMY LOAD. Styreautomatikken sidder på den anden side af vinkelpladen. Trykknapper til indstilling af automatikken ses nederst i billedet. Se om dette ved at følge linken i bunden af denne side til Esbjerg afdelings rævesendere. Opbygningen er så simpel at det nemt kan laves på et hulprint. Til top af siden.

80 meter rævesendere bygget af OZ1KVB. OZ1KVB har bygget 3 flotte rævesender til Sønderborg afdeling, beregnet til rævejagt på 80 meter (3580 kHz). De bruger samme styring som Esbjerg afdelingens. Følg link i linkafsnittet herunder for at se beskrivelse af styringen. Der er indbygget ladekredsløb til batteriet og antenneafstemning med antennestrøms kontrollampe. Her et nærbillede af fronten til sender nr. 2. Herunder ses senderens opbygning. Til venstre display, knapper, styreprint og sender. Til højre antenneafstemning med antennestrøms kontrollampe nedenunder. Bag den hvide afskærmning er ladekredsløb til batteriet. Ligesom ved Esbjergs rævesendere er indbygningskassen en ammunitions kasse. Herunder link til ON7YDs sider, hvor rævesenderen beskrives. Princippet er stort set det samme som Esbjerg afdelingens, men med nyere udgangstrin og bedre PI-led. ON7YDs ræveside Til top af siden.

80 meter rævemodtager bygget af OZ1KVB. Sønderborg afdeling har i et byggeprojekt bygget modtagere til 80 meter rævejagt. Herunder billede af OZ1KVBs modtager. Til top af siden.

Links til andre sider med info om rævejagt. Se rævereglement, jagtprogram, billeder, resultater m.m. her: --> OZ7FOX rævejagtsider. Der er også en OZ7FOX FaceBook gruppe om rævejagt: --> OZ7FOX FaceBook gruppe. Se tider for rævejagter i --> Esbjerg, Herning, Horsens, Viborg områderne. Besøg også Esbjerg afdelings Facebook gruppe her: --> FB EDR Esbjerg afdeling. På et byggeprojekt i Esbjerg afdeling i 2010 blev bygget moderne modtagere. Rævemodtager. Klik for at se hvordan Esbjerg afdelings rævesenderne og styringen er bygget: --> Esbjerg afdelings rævesendere Klik for at se Sønderborg afdelings hjemmeside: --> Sønderborg afdeling. Til top af siden.