Forrige side |
Selvbyg startside |
2meter 5x5 modul RX |
2meter 5x5 modul RXTX |
Skanning moduler |
2m syntese med BSP RX |
80-20m 5x5 modul RXTX |
Til OZ1LN.dk |
Jeg byggede en 80-20 meter SSB transceiver som forsøgsmodel med modulprint 5x5 cm på et meget simpelt chassis. Der var ikke ret meget sendeeffekt (under 1 watt), men den kom alligevel med på en ferie til sommerhus i Odsherred. Der var gode antenneforhold, og det lykkedes at opnå forbindelse på 80 meter med OZ1EM og OZ6SB ved Varde. Så den skulle laves bedre, med stabil kasse og en rigtig god Eddystone skala. Fronten ses herunder. ![]() Når man bruger et krystalfilter på 9 MHz og en oscillator på 5.0 til 5.5 MHz kan modtageren bruges både på 80 meter og 20 meter. 9 MHz plus 5.0 til 5.5 MHz giver 14.0 til 14.5 MHZ, og det passer fint til radioamatørernes 20 meter bånd (14.0 til 14.35 MHz) 9 MHz minus 5.0 til 5.5 MHz giver 4.0 til 3.5 MHz, fint til radioamatørernes 80 meter bånd (3.5 til 3.8 MHz) Der skal bruges to HF trin, et til 20 meter og et til 80 meter, alle de andre moduler kan bruges til begge bånd. Topsiden ses herunder, med den variable oscillator med drejekondensatoren skærmet ind med metalblik. Ved siden af krystalfilteret den balancerede blander og derefter oscillatoren med bærebølgekrystallerne, et til USB og et til LSB. Til højre mikrofonforstærker. der ser ud til at være gang i nogle forsøg omkring disse print. ![]() Bundsiden ses herunder. Øverst til venstre 2 næsten ens print, det ene HF trin til 80 meter og det andet til 20 meter. Til højre for dem er modtagerens blander, som får tilført oscillatorsignal gennem det tynde coaxkabel fra oscillatoren på topsiden. Blanderens udgangssignal sendes til krystalfilteret, og derfra videre til MF forstærker og SSB detektoren. Midt i billedet et BSP CW lavfrekvensfilter MD503, som kan indkobles hvis man vil lytte telegrafi. Nederst til højre print med højttalerforstærker. Det blev faktisk en rigtig god modtager. ![]() Senderen blev desværre aldrig færdig, men modtageren blev brugt til at lytte med i flere år. Erland OZ1EM byggede en af samme slags, og der kom sender i, og den blev brugt. Den ses på dette avisudklip fra 1998, øverste hylde. ![]() |
Tilbage til forrige side | Til top af siden. | Til Kort-og-lister |
Til OZ1LN.dk |