EDR START. |
EDR museum 2002 |
EDR museum 2017 |
EDR 75 års jubilæum |
EDR 90 års jubilæum |
Lones reception 2024 |
- |
- |
- |
- |
Til OZ5ESB |
Til www.OZ1LN.dk |
EDR's museum |
Landsforeningen EDR har i Odense oprettet et museum med gamle amatørradio-konstruktioner. Der var officiel indvielse ved receptionen lørdag den 17. august 2002 ved 75 års jubilæet i EDRs hovedkvarter på Klokkestøbervej 11 i Odense. Jeg fotograferede ved åbningen i 2002 de udstillede genstande, og disse billeder kan ses på denne hjemmeside under menu 'EDR museum 2002' Jeg manglede den gang i 2002 oplysninger (skilte eller beskrivelser) om de forskellige ting, men tænkte dengang, at det nok kom senere. Det var jo trods alt en hel ny udstilling. Jeg var der igen i forbindelse med 90 års jubilæet den 19. august 2017. Der er nu 15 år efter kommet flere ting, men oplysningerne mangler fortsat for rigtig mange af genstandene. På 5. billede fra oven på billedserien fra 2002 ses en UHF konstruktion, som jeg er ret meget sikker på blev bygget og brugt af OZ9CR og OZ9FR ved en første forbindelse mellem Danmark og Amerika med månen som reflektor. Dengang uden skilte eller andre oplysninger. Nu i 2017 har denne konstruktion fået en endnu dårligere behandling, den er nu henslængt på en hylde, oven på kabler og stik, og stadig uden nogen form for forklaring. Se Billede 2 fra oven i 2017 serien herunder, ved pilen. OZ9CR er forlængst SK, men OZ9FR er stadig aktiv, og vil da sikkert gerne lave en forklaring til brug i udstillingen. Det gælder jo om at indsamle oplysningerne, mens de mennesker som kender til tingene endnu er iblandt os. Ellers forsvinder historien om radioamatører sammen med dem, og det synes jeg er rigtig synd. På denne hjemmeside under menuknap 'OZ7LZ (SK) konstruktioner' findes forklaring på de effekter, som jeg på arvingernes vegne afleverede til museet i 2002. Kan frit benyttes. Herunder ses billederne fra 2017. |