|
Print-tegning med EasyEDA. Jeg er begyndt på et nyt diagramtegneprogram med indbygget printudlægsprogram direkte til "kina-mandens printfabrik". Det kan rigtig mange smarte ting, og er derfor lidt tidskrævende at lære brugen af, men det går fremad ;o) Diagram tegningen foregår i det gratis program. Se billede herunder.
Når diagrammet er færdigt trykkes på en knap i den øverste linje, og alle komponenter overføres til en ny side, hvor komponenterne kan trækkes op på printpladen, placeres, vendes og drejes efter behov. Komponenterne er forbundet med tynde blå linjer, så man ved hvor printbanen skal være. Man kan ikke lave fejl. Laver man diagram ændringer skal det ske på diagramsiden, og ændringerne overføres til printet ved et tryk på en knap. Et tryk på en testknap viser med små gule kryds, hvis og hvor man mangler noget, eller om printbaner ligger for tæt. Til slut kan man vælge stelplan på den ene side eller på begge sider. Når det hele er klart trykkes på en knap i øverste linje, og med få klik har man bestilt print på fabrikken. Et forsøgsprint til Nano-kontrolprintet bestilt den 1. september kom allerede den 7. september. Det var ikke perfekt, men det var min egen skyld. Jeg havde valgt en for kort modstandstype i komponentbiblioteket, og printet var lidt for bredt. Silketrykket var ikke specificeret korrekt og er derfor ikke med på forsøgsprintet. Efter en lille tilpasning med en fil kom printet i kassen.
Fejlene på CP-printet er nu rettet. Herunder ses det rettede diagram og printudlæg til styre-printet.
Se billeder herunder.
Herunder ses faktura fra første levering:
Nu venter vi på kinamanden. |