Den var opbygget med integrerede kredsløb fra 7400-serien, og bestod af 2 stk BCD 10-tællere 7490,
2 stk BCD-til-Decimal-dekodere 7442, en 7400 med 4 NAND-gates, 12 stk 7402 med hver 4 NOR-gates,
en del dioder og lidt modstande og kondensatorer.
Pulsgeneratoren bestående af de 4 NAND-gates til venstre fik de to 10-tællere til at tælle op fra 0 til 99.
Den blev startet ved en stelslutning, symboliseret med start-trykknappen nederst til venstre.
NOR-gaterne var forbundet til dekodernes udgange i et mønster, så der kom plusser til udgangs-NOR-kredsene,
efterhånden som tællerne talte op, så det blev til morsetegn som tilsammen dannede det ønskede kaldesignal.
Nederst kan man se hvordan kodningen blev lavet : når tællerne kom til 30, 31 og 32 var udgangen aktiv,
ved 33 ikke aktiv, ved 34, 35 og 36 aktiv, ved 37 ikke aktiv osv.
Når tællerene kom til 99 blev pulsgeneratoren stoppet af de 2 NOR-gates øverst til venstre.
Senderen blev tastet af NOR-gaten nederst til venstre, og tonegeneratoren (ikke vist) aktiveret af de 2 NOR-gates til højre.
Ganske simpelt, men det krævede en hel del komponenter, arbejde og plads.
Monteringstegning til morsegeneratoren fra 1974.
Til top af siden.
Princippet var det samme som i 1974, der blev bare brugt "moderne" IC-kredsløb fra 4000-serien.
Der var mulighed for at starte generatoren på flere måder, eller med extern clock, så det kunne tilpasses den øvrige styring.
Til top af siden.
Repeateren var opbygget i et Storno CQF600 kabinet med de originale sender- og modtager- enheder i skærmede kasser,
tilslutningerne ses helt til venstre.
I styringes øverste række var toneoscillatorer og morselogik monteret.
Næste række var strømforsyning. Storno 600 serien skal have 24 volt plus til stel, og styringen brugte 12 volt minus til stel.
Derfor var der flere spændingsforsyninger.
Forklaring af de to næste rækker kan læses under billedet.
Tredje række på billedet herover i venstre halvdel var tonemodtagere til 1750Hz åbning og overordnet styring.
I højre halvdel af tredje række tidsforsinkelser til Apollo-dyt, hang-tid og kredsløb til tast af sender.
Helt til højre 3 trykknapper, hvor repeateren overordnet manuelt kunne styres op eller ned, eller blokeres helt.
Nederste række: tastkreds for morse, div. DC-forstærkere og 3 minutters Time-Out.
På flere af modulerne var der lysdioder, så man kunne se hvad der foregik. Ret flot at se på ;o)
Til top af siden.
Øverst en timer som blev styret af squelchen og gav et dyt ca 0,5 sekunder efter at brugeren slap tasten.
Denne timer styrede også Time-out-timeren nedenunder i billedet.
Hvis der ikke blev holdt pause på mere end ca 0,5 sekund mellem skift udløb Time-out (ca 3 minutter), og repeateren slukkede.
Når der så endeligt kom en pause blev Time-out-timeren nulstillet, og man havde taletid igen.
Det skete faktisk ret tit at repeateren blev "snakket ihjel"
Det ses at timerne bare var simple RC-kredsløb, ikke særligt nøjagtige.
Men det var det vi kunne lave med det vi havde til rådighed ...
Til top af siden.
OZ1LN(prik)Lasse(snabel-a)gmail(prik)com
Til top af siden.
Til top af siden.