Arduino repeater 3, ESBJERG 70.500 MHz 0.6 MHz, hardware. Dette mit Arduino projekt repeater 3 er bygget med 2 standard Motorola GM900 mobilstationer. GM 900 har indbygget lavfrekvensfiltre, som filtrerer modtaget pilottone fra så den ikke genudsendes, og har også lavfrekvens filtre til senderens modulation. Der er derfor ikke brug for de filtre, som var nødvendige ved den tidligere beskrevne repeater 1, 2018. Repeater 3 har enheder til sammenkobling med ASR systemet. Arduino Nano modulet er opbygget på hulprint, specielt til denne repeater. Basispladen er en modulplade fra en skrottet Storno LMR repeaterstyring. Genbrug er godt ;o) Du kan læse det hele fra toppen og ned, eller du kan hoppe til det afsnit du vil se ved at klikke på en af linjerne her: Mekanisk opbygning. Styringens tilslutninger og virkemåde. Styremodulets diagram. LF-forstærkermodulet Repeaterstyring. ASR enhedens styring. Brugervedledning. Vælg i top-menu, Rep 3 og 4 brug. Til top af siden. |
Mekanisk opbygning. I venstre side (låget) er sender GM900 øverst og modtager GM900 nederst. Varmeafledning fra senderen sker gennem en varmeledende siliconeplade. Varmeledende pasta kan også anvendes. Øverst i låget ses rester af kontrollamper fra en tidligere repeater. I højre side (bunden) er strømforsyningen øverst. (STORNO enhed fra CQM9000 basissatation). Under den er en STORNO basisplade med moduler, bygget på hulprint. Nederst en 12 volt miniPC med windows 10, som har ASR programmerne installeret. Til PC'en er koblet en USB-RS232-port og et USB lydkort. Ved kassens højre kant sidder et relæ, som bruges til fjernstyret genstart af PC'en. Der kan tilsluttes skærm, mus og tastatur. PC'en kan fjernstyres, om nødvendigt. Til top af siden. |
Styringens tilslutninger og virkemåde. Styringen er vist i nærbillede herunder. Fra venstre: Squelch kredsløb, LF forstærker, NANO styring. Princip for styringen herunder. Squelchsignal fra ASR og squelchsignal fra GM900 RX føres til printet til venstre på tegningen herunder. ASR signalet kommer fra RS232 ben 6 DSR, og squelch fra RX hentes fra højttalerudgangen. Transistorer og LEDs øverst på printet er kun til indikering. Signalerne føres videre til NANO modulet. Squelchsignalerne fortæller Arduino Nano, at der er et gyldigt indgangs signal på repeaterens modtager eller fra ASR systemet, og dette styrer programmets funktioner. Lavfrekvens fra GM900 RX og fra PC'ens lydkort føres til forstærkermodulet i midten. De mixes, og føres til lydkortet og til to forstærkertrin. Med potmeteret på forstærkeren er det muligt at regulere niveau af den LF som afleveres til senderen. Disse funktioner forklares i detaljer på software-siden, som kan ses ved at klikke på menuknappen til venstre. De tre trykknapper på Arduino modulet er til test af modulet. Der kan simuleres squelch fra modtageren og squelch fra ASR enheden. Lysdioderne viser hvilke funktioner der er aktive, når programmet kører. Arduino modulet danner tonefrekvenser (firkanter) til morsetegn og diverse dyt. Firkanttonerne glattes ud til nær sinus i et RC filter og føres til senderen. Modulationniveau på dyt og morse indstilles med potmeteret. Arduino styrer også sendetasten til GM900 og sendetasten til ASR systemet (RS232 ben 4 DTR). Til top af siden. |
Styremodulets diagram. Midt på tegningen ses Arduino Nano, med benene tegnet i rækkefølge, som de er fysisk på modulet. Til venstre er indgange fra squelch fra modtageren og squelch fra ASR enheden. Indgangene er konfigureret med intern pullup, og bliver også trukket mod plus af lysdioderne. Der skal derfor tilføres et 0-volts signal for at trigge indgangene. Squelch-signalerne er imidlertid aktiv HIGH, og derfor er der en transistor ved hvert input. Der er trykkontakter på hver indgang, som kan bruges til test for at simulere input. På højre side af Nano er udgangene. D9 taster sender GM900 med 0 volt via transistor BC547. Lysdioden markerer når der tastes. D4 taster ASR systemet med +5 volt til ben 4 DTR på RS232.Lysdioden markerer når der tastes. D6 leverer en firkantspænding med morse og dyt. Lysdioden markerer når der er tonesignal ud. Firkantspændingen filtreres gennem 3 RC-led, og bliver derved (næsten) sinusformet. D8 kan levere en plus, når squelchen er åben, og det halverer firkantsignalets spænding. Styrken på morse og dyt reguleres med potentiometeret. Der er yderligere 3 lysdioder, som markerer dobbeltdyt, pilottone (bruges ikke her) og TimeOut. Til top af siden. |
LF-forstærkermodulet
er bygget på hulprint, med en dobbelt OpAmp MC1458 eller LM358 (samme benforbindelser). Diagrammet (herunder) starter med indgange fra GM900 modtager og lydkortets TLF udgang. Signalerne går gennem en kondensator og splitter ud til lydkortets MC indgang og en LF forstærker. 1. trin i forstærkeren er en buffer uden forstærkning. 2. trin kan reguleres fra 0 til ca 7 ganges forstærkning. Forstærkningen reguleres så senderens frekvenssving er mage til det modtagne frekvenssving. Udgangssignalet afleveres til senderens modulationsindgang. Til top af siden. |
Repeaterens styreprogram. er indlæst i Arduino NANO. Gennemgang af Arduino programmets funktioner følger senere. Programmet kan hentes her: version rep_3_v_1_16_j Til top af siden. |
ASR enhedens styreprogrammer er indlæst i minikomputeren. ASR enhederne styres af 2 programmer, TeamSpeak 3 og TS Gateway Commander. Se billede herunder. TeamSpeak programmet ser ud og virker som det program man kan hente til PC, mobiltelefon og tablet. Administrator kan her vælge hvilken gruppe repeateren skal kobles til. Her ses kobling til gruppe "4 Meter område". Andre tilkoblede enheder vises i samme felt. Gateway Commander (til højre i billedet) har status indikatorer, så man kan se hvad der foregår. Der kan indstilles flere ting, herunder ses lidt af mulighederne. Niveauer for lavfrekvens til og fra ASR systemet indstilles på skydepotentiometre, se billede herunder. Modulationsstyrken indstilles på potentiometeret på forstærkermodulet, og styrken af morse og dyt indstilles på Arduino Nano modulet. Repeateren fortsætter som lokalrepeater, hvis mini komputeren eller netforbindelsen til ASR serveren svigter. Til top af siden. |
MERE FØLGER Til top af siden. |
Har du oplysninger eller kommentarer til dette er du meget velkommen til at kontakte mig : OZ1LN(prik)Lasse(snabel-a)gmail(prik)com Til top af siden. |